Tilbage til oversigten
Besøg Kajakhotellets hjemmeside
Gallery media #0
1 / 5
Gallery media #1
2 / 5
Gallery media #2
3 / 5
Gallery media #3
4 / 5
Gallery media #4
5 / 5
Fredags Bar & Social Friday - Hygge & Grill hver fredag

Kom godt igang med weekenden hos Kajakhotellet og KiteCPH

Hver fredag sommeren over tænder vi op i grillen, shaker cocktails, og sætter fadølsanlægget op til vores Fredags Bar & Social Friday ved vores vandsportscenter i Amager Strandpark! Du tager selv mad og service med, og køber drikkevarerne i vores café. Er det godt vejr, sidder vi på tagterrassen, og i tilfælde af dårligt vejr har vi mulighed for at sætte os ind i café'en. Alle er velkomne!*

"Tag en ven med"

Inden grillen tændes klokken 19:00 er det muligt at for alle medlemmer af Kajakhotellets Klub, at tage en tur i enten kajak eller SUP.
Og som medlem kan du tage 1 ven med gratis på vandet.
Kig forbi butikken på Amager Strand og forhør om ledige kajakker/SUP inden I tager på vandet.

FREDAGS BAR & SOCIAL FRIDAY PROGRAM hver fredag (juni, juli & august):

Kl. 17.00-19.00 - "Tag en ved med" (gælder Klub- og KajakPilot medlemmer)
Kl. 19.00 - Grillen tændes
Kl. 24.00 - Café’en og baren lukker

Praktisk information

Fredags Bar & Social Friday' på Kajakhotellet og KiteCPH er for personer uden kommercielle interesser.

Sikker booking med Understory
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Kajakhotellet

Kajakhotellet blev grundlagt i 2005 af de passionerede kajakentusiaster Anders Nielsen og Peter Bondesen. Det hele begyndte med en fælles kærlighed til kajakroning og ønsket om at skabe et unikt sted, hvor både nybegyndere og erfarne roere kunne skabe et fællesskab med havkajakken som omdrejningspunkt. Fra en cirkusvogn, fællesomklædning og toiletter der frøs til henover vinteren, dyrkede vi sammen kærligheden for kajak og vandsport. I 2006 blev Lucia i kajak i de københavnske kanaler en fast tradition som nu er blevet et tilløbsstykke med 4-500 deltagere, og 40-50.000 tilskuere på land! Jørgen Schubert kom senere til som butikschef, og med hans erfaring for detail og detalje, samt baggrund med kitesurfing, events og vandsport var det et perfekt match. Når man træder ind i vores butik og café i Amager Strandpark, så mærk den stemning og den "surfer vibe" som Jørgen har skabt! Siden vi begyndte rejsen, er der løbet meget vand gennem åen, og vores “lille” kajaksted har kunnet udvikle sig sammen med kunder og ikke mindst vores medlemmer, og er vokset til så meget mere! I dag er Kajakhotellet danmarks vel nok største vandsportscenter med havkajak, surfski, stand up paddleboard (SUP), kitesurfing, wing og foil. Komplet med kurser, klub, opbevaring, butik, café, yoga, sauna, stort udvalg, god service, god kaffe, events og opbevaring af kajakker og SUP på vores 2 lokationer i Amager Strandpark og Kalvebod Bølge.

Uden vores fantastiske medarbejdere kunne alt dette dog slet ikke lade sig gøre! Stor tak til alle de mange mennesker der gennem årene har været med til at skabe MAGIC MOMENTS, været med til at dele et fælleskab og været garant for gode oplevelse på og ved vandet. Tak til alle jer som har været, og alle jer der er en del af rejsen!

Mød nogle af vores fantastiske instruktører og medarbejdere hér!

Læs om hvad vores kursister synes om vores kurser!


Vores Mission:

Vores mission på Kajakhotellet er at skabe en dynamisk og indbydende atmosfære, hvor vandsportsentusiaster på alle niveauer kan føle sig hjemme. Vi tror på, at de aktiviteter vi laver ikke kun er for sportens skyld, men en måde at blive forbundet med naturen, opbygge venskab og fællesskab, samt skabe uforglemmelige øjeblikke - det som vi selv kalder “magic moments”.


Kom med os på vandet:

Uanset om du kommer med en masse erfaring eller er nybegynder, så inviterer Kajakhotellet dig til at udforske verden fra vandsiden. Vi ser frem til at dele vores passion og ekspertise med dig, og sammen skabe oplevelser, der varer livet ud!

Tag det første padletag mod eventyret – Velkommen til Kajakhotellet!

Kajakhotellet
info@kajakhotellet.dk+45 36 15 16 10
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2026 Kajakhotellet
Fra 199 kr.
Vis datoer
Tilbage til oversigten
Besøg Kajakhotellets hjemmeside
Fra 199 kr.