Begynder Havkajakkursus Weekend (IPP 2) - Amager Strand (2 dage)

  • København
  • 1,5 dag

Lær at ro kajak over 2 dage på vores IPP 2 havkajak begynderkursus. Meld dig til kurset i dag og kom skridtet nærmere kajakkens fantastiske verden!

Kurset holdes lørdag og søndag kl. 09.00 - 17.00.


Kurset giver mulighed for at opnå IPP 2 certifikat, hvilket er adgangskravet i de fleste kajakklubber. Et IPP 2 certifikat giver ligeledes adgang til vores kajakklub, KajakPiloterne, hvor der IKKE er venteliste. Selve kurset kræver ingen forkundskaber i kajak, men du skal være tryg ved vand, og i almindelig fysisk form. Undervejs får du gode rutiner i kajakken, så du er klar til at ro sammen med andre i sommerhalvåret (maj til oktober). Efter kurset får man Kajakhotellets eget kursusbevis, hvor man kan se hvad man har været igennem. Ønsker man IPP 2 certifikatetet koster det 250 dkr, og det bestilles efter kurset er gennemført (gennemført vil sige at alle øvelser er godkendt af instruktøren, som ligeledes skal føle sig sikker på, at man er klar til selv at padle ud i bølgen blå).

Kurset indeholder følgende:

  • Håndtering af kajak
  • Entring af kajak fra bådbro og strand
  • Roteknik, bremsetag og styretag
  • Bagror
  • Sideforflytning med træktag
  • Sideforflytning med sculling(begyndende færdighed)
  • Kantning af kajakken
  • Lave støttetag
  • Sculling som begyndende færdighed
  • Telemarksving

    Vandøvelser:
  • Wet exit (kom sikkert og effektivt ud af kajakken)
  • Svømmende bugsering af egen kajak
  • Makkerredning
  • Selvredning med paddlefloat
  • Assisteret grønlænder (vandtilvendingsøvelse)

    Teorien:
  • Havkajakken, opbygning, type, bundform, materialer
  • Pagajen
  • Kajak beklædning
  • Førstehjælp og skader
  • Grundlæggende færdselsregler og sikkerhed til søs

    Forudsætninger:
    Ingen forkundskaber er nødvendige, men du bør have normal fysisk form og være tryg med vand.

    Beviser:
  • Kajakhotellets eget kursusbevis
  • Mulighed Euro Paddle Pass - Havkajak IPP 2 certifikat (certificeringsgebyr DKK 250,-)

Praktisk information

Til kurset udlånes kajak våddragt (såkaldt longjohn uden ærmer, og med lynlås foran), anorak, svømmevest, kajak, pagaj, spraydeck og sikkerhedsudstyr.

Følgende skal du selv medbringe til kurset:

  • Dejlig stor madpakke (vi har køleskab til opbevaring i Amager Strand).
  • Powerbar/frugt/chokolade/nødder/rosiner i en frysepose - hurtig energi til at have med på vandet.
  • Vandflaske (det er vigtigt at holde væskebalancen ved lige).
  • Egnede kajak sko, gerne neopren sko (vådsko). Hvis du ikke har neoprensko, kan disse købes i butikkentil en special kursus pris. Vi fraråder bare fødder!
  • Inderbeklædning efter 3-lagsprincippet afhængig af årstid (beskrives i næste afsnit). Hvis du mangler langt undertøj /isolerende beklædning, kan dette købes i vores velassorterede butik i Amager Strandpark.


Derudover anbefaler vi at du medbringer:

  • Badetøj / håndklæde.
  • En hue, til at have på i vandet og på vandet.
  • Kasket/solhat/solbriller samt solcreme i sommersæsonen.
  • Brillesnor hvis du vil have briller/solbriller med på vandet.
  • Varmt tøj til pauserne.
  • Skiftetøj.

Forstå 3-lagsprincippet og hvordan man klæder sig på efter forholdene!
Vi klæder os først og fremmest på efter 3-lags princippet. Kort beskrevet består princippet af et:

  • Inderlag (1. lag), der er et svedtransporterende lag, som uld eller sportstøj i i kunststof (f.eks. træningstøj/skiundertøj).
  • Mellemlag (2. lag), der er et isolerende lag i uld eller fleece, gerne i et tykkere materiale (jo køligere luft/vand des flere lag kan du fylde på, og hellere flere tynde lag end ét tykt)
  • Yderlag (3. lag), der er et skal lag, som er vand og vindtæt (her benyttes anorak, samt våddragt der både isolerer som et 2. lag og er vind/vandtæt).

Mød gerne op iklædt badetøj og tætsiddende sportstøj i kunststof eller uld inden under dit normale tøj - så kan du hurtigt komme i våddragten.

Yderligere information fremsendes efter booking.

Butikken åbner en halv time inden kursusstart hvis man har behov for at købe f.eks. neoprensko, men man er meget velkommen til at benytte ovenstående tilbud i perioden op til kurset ved at henvende sig i butikken med navn og kursusdato. Kajakhotellets butik har et velassorteret udvalg hvor du kan finde alt af blandt andet vandflasker, huer, kasketter, handsker, brillesnore, undertøj og overtøj. Kaffe, te, kakao, øl/vand, sandwich og energibarer/müslibarer kan ligeledes købes i café'en.

Placering

Havkajakvej 2, 2300 København

Kommende datoer

  1. Book denne dato

    26. sep. 09.00 – 27. sep. 17.00

    Havkajakvej 2, 2300 København

Se alle datoer

Kajakhotellet

Kajakhotellet blev grundlagt i 2005 af de passionerede kajakentusiaster Anders Nielsen og Peter Bondesen. Det hele begyndte med en fælles kærlighed til kajakroning og ønsket om at skabe et unikt sted, hvor både nybegyndere og erfarne roere kunne skabe et fællesskab med…

Leder du efter et skræddersyet event?

Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Anmod om event

Fra 0 kr.Book nu