Rullekursus 2 timer for 1 person - udendørs

    Rullekursus 2 timer for 1 person - udendørs

    • 2 timers udendørs rullekursus for 1 person ved Kajakhotellets kajakcenter i Amager Strandpark for både nybegyndere og øvede.
    • Tidspunkt for rullekurserne aftales individuelt.
    • Forudsætningen for at tage rullekurset er, at man er tryg ved at have hovedet under vand, og at man ikke har en historik med skulderskader.

    De fleste kan lære at rulle en havkajak, og rullet er det ultimative redningsværktøj for en havkajak roer. Har man først lært et rul, bliver det sjovt at træne og videreudvikle sit rul, som igen kan føre til det næste rul. Rullekurset tager udgangspunkt i dig, så om du er ny eller har rullet i flere år, er der masser at lære af Kajakhotellets dygtige instruktører. Til DM i grønlænderrul finder man altid Kajakhotellets instruktører på podiet, og det betyder at man får individuel undervisning af nogle af danmarks bedste rullere. Hos Kajakhotellet forstår vi dog også hvad der er vigtigt, og at det handler om at kunne skabe trygge rammer, formidle rulletog forenkle sin store viden til et forståeligt sprog.

    Vores rullekurser tager udgangspunkt i den enkelte. Igennem personlig instruktion og fejlretning lærer man de forskellige teknikker som skal til for at et rul kan udføres trin for trin. De fleste kursister lærer at rulle på kurset, og nogle lærer flere forskellige rul. Vi har nogle af danmarks dygtigste undervisere i rul, og tager imod både nybegyndere og øvede. Kurserne er individuelle kurser over 2 timer (1-2 deltagere) og foregår ved Kajakhotellet's kursuscenter i Amager Strandpark, hvor vi har optimale forhold i åbent vand. Vi anbefaler ALTID nybegyndere som ønsker at lære grønlænderrullet at starte med et rullekursus! Rullet er en af de få teknikker, hvor det er vigtigt med en god start, hvor der samtidig er fokus på skadesforbyggende rulleteknik. Rullet kan give alvorlige skulderskader, såfremt det udføres forkert, og alt for mange autodidakte lærer dette på den hårde måde, og så kan det være for sent.

    I havkajakken sidder man som udgangspunkt med spraydeck på, og dermed er kajakken lukket af for indstrømmende vand, også selvom man hænger med hovedet nedad. Dette giver en, for søgående fartøjer, helt unik egenskab. Hvilket andet fartøj er i stand til at blive væltet af en stor bølge, for blot at rejse sig igen? Havkajak er på den måde et meget sikkert fartøj at bevæge sig rundt på havet i. Forudsat at personen i cockpittet mestrer et sikkert rul. Alternativet til et sikkert rul er en overhængende risiko for at roeren, måske på grund af et øjebliks uopmærksomhed, måske på grund af vejrskift eller andre påvirkninger, vælter, og bliver nødt til at trække sig ud af kajakken og dermed er eksponeret for den største fare på havet, nemlig kulden. Den vigtigste forudsætning for at lære et sikkert rul er, at man er tryg ved at have hovedet under vand. Hvis man er utryg, anbefaler vi at man forud for kurset tager i svømmehallen. Her kan man lave kolbøtter i vandet, "stå på hænder", og f.eks. tage tid på hvor lang tid man kan holde vejret under vand!

    Praktisk information

    Prisen er for personlig undervisning. Inklusiv udlån af våddragt, anorak, vest, kajak, pagaj og spraydeck. Neoprensko skal selv medbringes. Har du eget udstyr med, påvirker det ikke prisen.

    Pris ved 2 personer. Man kan max være 2 personer på kurset.

    I kajak sidder man som udgangspunkt med spraydeck på, og dermed er kajakken lukket af for indstrømmende vand, også selvom man hænger med hovedet nedad. Dette giver en, for søgående fartøjer, helt unik egenskab. Hvilket andet fartøj er i stand til at blive væltet af en stor bølge, for blot at rejse sig igen? Havkajak er på den måde et meget sikkert fartøj at bevæge sig rundt på havet i. Forudsat at personen i cockpittet mestrer et sikkert rul.Alternativet til et sikkert rul er en overhængende risiko for at roeren, måske på grund af et øjebliks uopmærksomhed, måske på grund af vejrskift eller andre påvirkninger, vælter, og bliver nødt til at trække sig ud af kajakken og dermed er eksponeret for den største fare på havet, nemlig kulden.

    På vore kurser lærer du ved personlig instruktion og fejlretning fra en instruktør, de forskellige teknikker som skal til for at et rul kan udføres. De fleste kursister lærer at rulle på kurset og nogle lærer endog flere forskellige rul.

    Kajakhotellet

    Kajakhotellet blev grundlagt i 2005 af de passionerede kajakentusiaster Anders Nielsen og Peter Bondesen. Det hele begyndte med en fælles kærlighed til kajakroning og ønsket om at skabe et unikt sted, hvor både nybegyndere og erfarne roere kunne skabe et fællesskab med…

    Leder du efter et skræddersyet event?

    Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

    Anmod om event